Vin & Vin Svendborg - vin fra hele verden

Vin & Vin Svendborg ligger centralt placeret i Svendborg Bycenter med nem adgang fra parkeringspladsen på toppen af centeret. Herfra kan du tage elevatoren eller trappen ned, som fører dig direkte til butikken. Der er desuden 1 times gratis parkering på toppen, så det er nemt og bekvemt at besøge din lokale vinforretning.

Vin & Vin Svendborg er en lokalt forankret vinforretning med Thomas Olea-Christensen ved roret. Med mere end 30 års erfaring fra vinbranchen er vin ikke bare et arbejde, men en ægte passion. Interessen for gode vine, personlig betjening og ærlig rådgivning er drivkraften bag ønsket om at hjælpe kunderne med at finde den helt rigtige vin til enhver smag og anledning.

Butikken byder på vine fra hele verden – fra anerkendte producenter som Jacques Prieur fra Bourgogne, Gianni Gagliardo fra Barolo og Gröhl fra Rheinhessen til et bredt udvalg af lækre og spændende vine, der indbyder til nye smagsoplevelser. Her er der plads til både den erfarne vinentusiast, der søger noget særligt, og dig, der blot ønsker en god flaske vin til middagsbordet. Sortimentet rummer også gode muligheder for at finde vingaver til private og virksomheder.

Bag disken står et stærkt hold med mere end 70 års samlet erfaring fra vinbranchen. Med stor viden om vin, personlig service og lysten til at dele ud af deres erfaring hjælper holdet kunderne med at finde vine, der passer til både smag, mad og særlige anledninger. Hos Vin & Vin Svendborg er målet at gøre vinens verden tilgængelig og inspirerende for alle.

Vin&Vin Svenborg logo stort okt 26

Vin & Vin Svendborg
Tingshusgade 29 – 5700 Svendborg
+45 60 51 97 52

svendborg@vinogvin.dk