Julevenner Svendborg

Julen i Svendborg skaber vi sammen

Når julelysene tændes i gaderne, og Torvet fyldes med julestemning, aktiviteter og oplevelser, er vi sammen med til at gøre Svendborg til et sted, man har lyst til at besøge og gå på opdagelse i gennem hele julen.

Som Juleven er din virksomhed med til at gøre det muligt. Dit bidrag går til Svendborgs julebelysning, Jul på Torvet og juleaktiviteter i handelsbyen – samlet i ét fælles koncept.

Du kan være med fra 2.700 kr. ekskl. moms.

Vil du bidrage mere, får du samtidig flere fordele til virksomheden og medarbejderne samt større synlighed.

Bliv en del af Julevenner Svendborg:

Vælg den bidragskategori, der passer til din virksomhed. Jo større bidrag, desto flere fordele og mere synlighed følger med.

Julelys – 2.700 kr. ekskl. moms
Bliv Juleven og vær med til at bakke op om julen i Svendborg. Kategorien inkluderer bl.a. firmabilletter til Jul på Torvet og synlighed som Juleven.

Julekrans – 5.400 kr. ekskl. moms
Et større bidrag giver flere firmabilletter til Jul på Torvet og øget synlighed som Juleven.

Julehjerte – 10.000 kr. ekskl. moms
Her får du endnu flere firmabilletter, biografbilletter og mulighed for besøg af Julemanden på arbejdspladsen – samtidig med at virksomhedens synlighed øges.

Juletræ – 30.000 kr. ekskl. moms
Et større partnerskab med endnu flere fordele og større synlighed. Her er der mulighed for at sammensætte oplevelser og aktiviteter for medarbejdere eller kunder.

Julestjerne – 50.000 kr. ekskl. moms
Her skruer vi yderligere op for både synlighed og mulighederne for særlige oplevelser for medarbejdere eller kunder. Partnerskabet sammensættes i dialog med virksomheden.

Julestjerne+ – 75.000 kr. ekskl. moms
Vores største Julevenner-partnerskab med den højeste grad af synlighed og mulighed for et særligt julearrangement, der skaber rammerne om en ekstra juleoplevelse for medarbejdere eller kunder.

Se den fulde oversigt over fordele og synlighed for de enkelte kategorier nedenfor.

Sådan støtter du:

❤️ Ønsker du at bidrage, så skriv en mail til adm@shopping-svendborg.dk med oplysninger om ønsket Julevenner-kategori og vedhæft dit logo, så sender vi en faktura.

Når du støtter:

Når du er Juleven

Alle Julevenner får årets partnermærkat til butik eller vindue – et synligt tegn på, at netop din virksomhed er med til at skabe jul i Svendborg.

Afhængigt af den valgte kategori følger der desuden forskellige fordele og former for synlighed.

earthlander-1-5084

Opsætning og tænding af julebelysningen

Det er længe siden, at det var bankdirektøren, som var ude at hænge julebelysningen op. I dag gør vi det i samarbejde med lokale vognmandsvirksomheder.

I år bliver julebelysningen hængt op og tilsluttet i perioden 25. oktober til 20. november. Der vil i perioder blive tændt for belysningen i forbindelse med afprøvning.

Selve julebelysningen bliver tændt midt november, og juletræet på Torvet bliver tændt d. 20. november kl. 17:00.

Fejl og problemer

Vi ved, at der med garanti kommer til at være nedbrud på julebelysningen, da det er elektronik, som hænger udendørs. Men vi gør alt, hvad vi kan for at forebygge, og udrette fejlene, så hurtigt som muligt. Hvis du oplever en fejl/defekt på belysningen, er du velkommen til at kontakte Svendborg Event og Turisme på tlf. 62233250 eller mail: svendborgevent@svendborg.dk, så sørger vi for at problemet bliver fikset, så hurtigt som muligt.

Bæredygtig julebelysning

Igennem årene er alt julebelysningen blevet skiftet til LED, så julebelysningen i dag bruger en meget begrænset mængde strøm. Derudover arbejdes der løbende på flere initiativer som f.eks. at lade belysningen bliver hængende året rundt, hvor det er muligt, samt at samle transporten af udstyret, så der køres så få kilometer som muligt. Der er også en proces i gang med at skifte til bl.a. rustfri wirere rundt i byen, så de ikke skal skiftes så ofte.

Donationer

2026

Julebelysningen har modtaget 1 generøs donation, som er med til at sikre smuk julebelysning i byen og afholdelse af Jul på Torvet, der til sammen giver en helt særlig julestemning for borgere og besøgende. Bidraget er fra Fonden for Fynske Bank. Donationen har stor betydning for vores by, da den bringer ekstra lys og glæde til gaderne i den mørke vintertid. Vi er dybt taknemmelige for støtten og ser frem til at byde julen velkommen med lys og varme i hjertet af Svendborg.

Svendborg julebelysning 2022-1

Her kan du se julelys

Julebelysningen er en blanding af guirlander, lys i træerne, figurer og lysjuletræ, som bliver sat op.

I Gerritsgade, Gåsestræde, Møllergade, Korsgade, Kattesundet, Brogade, Frederiksgade, Munkestræde, Klosterstræde, Ramsherred, Viebæltet, Tinghusgade og Lille Torv hænger der guirlander eller lys i træerne. Derudover opstiller vi en række figurer og lysjuletræer rundt i byen, på bl.a. Torvet, Gerritsplads, Centrumpladsen, samt i gaderne.

Vi er også heldige, at mange virksomheder i byen også bidrager med at dekorere deres egne bygninger på flotteste vis. Og derudover har Svendborg Kommune også en række træer, som de dekorerer, samt det store juletræ på Torvet.

På kortet nedenfor kan du få en fornemmelse af, hvor du kan opleve julebelysning i byen.