
Julekagebagedag på torvet
Julekagebagedag på torvet
Søndag d. 4 december kl. 13.00 -14.30 byder Køkkenfreak, Shopping Svendborg og Cafe Svend alle børnefamilier til den hyggeligste julekagebagedag på torvet i Svendborg.
Kagebagningen foregår udendørs i julehjørnet hos Cafe Svend. Ole fra Køkkenfreak og Victoria fra Cafe Svend disker op med alverdens kageudstikkere, småkagedej, det skønneste julehumør og guider alle igennem julekagebagningen.
Kom til en hyggelig juleeftermiddag og bag dine egne julesmåkager, det er gratis at deltage, og det er først til mølle princippet.