Lolo - Bakery & Bar

Hos Lolo – Bakery & Bar på havnen i Svendborg møder du Lone, der sidste forår overtog, renoverede og åbnede i det lille hus på havnen.
Lone bager hver dag det skønneste, sprøde og saftige surdejsbrød- og boller, der både kan nydes i den varme atmosfære med udsigt over havnen eller tages med hjem.

Foruden brød og boller bager Lone hver dag søde sager – om det er snegle, snurrer, cheesecake eller andet sødt bagværk varierer – det eneste, der ikke varierer, er den høje kvalitet og lækre smag.

Lone har et godt team af søde unge mennesker ansat, der hver dag møder deres gæster med et smil – og klar til at lave kaffe, sandwiches eller hvad du ellers måtte ønske fra menuen hos Lolo.

Når foråret for alvor er kommet til byen, og sommeren er rundt om hjørnet, anbefaler vi, at du tager plads i solen ved et af de farverige borde udenfor, og nyder en skøn kop kaffe, en sandwich på grillet Lolobrød eller en af de mange lækre kolde drikke Lolo byder på; om du er til iskaffe, specialøl, økologisk rabarberdrik, ingefærlemonade eller et glas iskold hvidvin – der er noget for enhver smag hos Lolo.

Lolo – Bakery & bar – all you really need.

Lolo – Bakery & Bar
Jessens Mole 5a- 5700 Svendborg
+45 71 75 69 61